Så blev det endelig sommerferie, og i år skulle vi prøve noget nyt, nemlig at køre til Italien med vores campingvogn og få dialysevæsker leveret på campingpladsen hvor vi skulle bo, af firmaet Baxter, tidligere har vi kun camperet i nordtyskland og Danmark hvor vi selv havde væsker med, og havde mulighed for at nå et dansk hospital hvis der skulle opstå problemer.

Vi havde valgt camping Fontanelle ud fra, at det er en dansk pige der bestyrer pladsen, så kunne man måske få hjælp hvis der skulle opstå en situation hvor man behøvede lægehjælp.

I starten af februar startede vi vores research med at finde den plads vi ville være på, og i april afleverede vi bestillingen af væsker til Skejby sygehus og midt i maj fik vi en bekræftelse fra Baxter om at væsken ville blive leveret på pladsen dagen før vores ankomst. Da poserne med væske kun er på 5 liter imod vores 6 liter skulle vi have et feriekort med til maskinen.

Tidligere gange vi er kørt sydpå er vi kørt over Kassel bakkerne - Nürnberg München, men for at undgå evt. køer på motorvejene valgte vi denne gang at køre over det tidligere Østtyskland nemlig Hanover - Magdeburg - Leipzig og München og iflg. forskellige ruteplanlæggere er der lige langt.

Søndag den 29. juni kl. 05:45 startede vi fra Odder mod camping Auensee ved Leipzig med bilen lastet med dialysevæske til 5 dage (2 til nedturen og 3 ekstra til uforudsete ting).

Efter 739 km. ankom vi til pladsen kl. 16:05 og hyggede os med lidt mad og drikke inden vi skulle i seng. Selve pladsen er gammel og en anelse nedslidt og man kan ikke købe noget i butikken/receptionen udover lidt is og shampoo, det skal dog nævnes at der er en restaurant. prisen for en overnatning for 4 voksne og strøm var 28.- euro.

 

 

 

Mandag kl. 08:10 startede vi fra Auensee, vores mål var at nå frem til Bad Feilbach øst for München hvor vi ville overnatte på Tenda camping und freizeitpark. Vi ankom til pladsen kl.15:45 efter 589 km. og det er en superplads i forhold til Auensee, der er gratis svømmepøl og gratis varmt vand og en stor ny butik, jeg ved ikke om det skyldes at det først var ved at være færdige med butikken for vare udbudet var meget begrænset hvad madvarer angår, men drikkevarer var der bunker af, og det bedste er prisen, 21 euro for alle mand incl. strøm.

Når man kommer bliver man spurgt om man vil holde på parkeringspladsen ved indgangen eller man vil ind og holde på græsarealerne, vi valgte det sidste da vi ikke ville stege i 32 graders varme på asfalt. 

 

Tirsdag den 1. juli forlod vi Tenda camping und freizeitpark kl.08:15 og startede på den sidste del af turen mod Moniga del garda hvor vi skulle finde camping Fontanelle, turen over Brennerpasset forløb uden problemer og kl. 15:30 ankom vi til Campingpladsen efter at havde kørt 408 km. Selve turen gennem byen er lidt spændende da der nogle steder kun lige er plads til campingvognen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er indkørslen til campingpladsen

 

Et panoramabillede over Gardasøen fra campingpladsen

 

Ved ankomsten blev vi budt velkommen af Karina som den danske bestyrer hedder, og vores dialysevæske var ankommet 2 dage før os, og var stablet op inde på hendes lille kontor, det havde jeg vi aftalt på e-mail at det godt kunne mht. regnvejr, da vi sagde at vi ville hente det når vi var kommet på plads sagde hun at det ikke var nødvendigt, vi kunne bare hente lidt af gangen så det ikke skulle stå og koge i forteltet og det må siges at være super service for det er et meget lille kontor hun har.

Pladsen er bare super, der er svømmepøl og meget fine og rene sanitære forhold, og der er 6 ampere til rådighed på alle pladserne derudover er der en restaurant og en butik med et fint udvalg af mad og drikke og man kan få danske aviser der kun er en dag gammel.

Her ses vores plads

 

Om aftenen kom der en storm oppe fra bjergene i nord og selvfølgelig røg strømmen på pladsen, vi så for os at vi skulle til at bruge den kasse væsker til manuelt poseskift vi havde taget med for netop den slags situationer, men heldigvis var strømmen tilbage efter ca. en halv time. Da vi fik lavet feriekortet til vores "Homechoice" skrev sygeplejersken programmet ned på et kort for en sikkerheds skyld, og det var vi glade for, vi havde afprøvet kortet i maskinen inden vi kørte hjemmefra og det viste alt ok, men da vi skulle bruge det meldte maskinen fejl på kortlæseren og så måtte vi programmere den manuelt, men det er kun en gang da den husker det sidste program den har kørt.

Selve byen Moniga del Garda er der ikke meget ved, der er nogle restauranter og nogle få butikker og i udkanten ligger der et stort supermarked, hvor vi lavede de fleste af vores indkøb, priserne ved Gardasøen er en anelse højere end i Danmark. Hvis man vil bo ved en by i det sydlige skal man vælge en plads ved enten Peschiera , Sirmione eller Desenzano som er større byer.

 

Da vi har været ved Gardasøen før havde vi på forhånd besluttet at vi ville op til Ledrosøen som ligger oppe i den nordlige del ved Gardasøen, og det er også en passende tur for lige at tage et smut rundt om søen, hvor der er utroligt mange smukke byer, man skal sætte en hel dag af til en sådan tur da der er meget trafik, det er en tur på godt 150 km.

 

Ledrosøen

 

Børnene (17 år) ville gerne til Gardaland, ved byen Lazise en dag, men det blev uden os voksne, vi ville ikke ind og snurre rundt eller stå på hovedet i forskellige mere eller mindre vilde forlystelser i over 30 graders varme. Gardaland skulle være den største forlystelse af sin art i Italien børnene ville gætte på ca. 4 gange Djurs sommerland. Prisen er 22 euro pr. person og det koster at komme ind at se delfinshowet.

klik på billede for stor størrelse

Mens børnene var i Gardaland tog vi en tur ind til Peschiera hvor der hele weekenden var optog af soldater, nu rækker mit italienske ikke meget længere end til at bestille drikkevarer af forskellig art, men det var noget med Napoleon og Peschiera du kan se plakaten for det herunder samt et par billeder vi tog.

 

 

Når man tager på ferie ved Gardasøen skal man også tage en tur til Venedig, desværre valgte vi denne gang at køre til Fusina og sejle til Venedig derfra, ikke fordi det er dårligt men sejlturen er ikke så hyggelig som hvis man parkerer ved Venedig og tager vandsporvognen langs med Canal Grande, der ligger for øvrigt en campingplads lige ved båden i Fusina. prisen fra Fusina til Venedig T/R 9.- euro

 

 

 

Efter 10 overnatninger på camping Fontanelle skulle vi desværre til at køre hjemad og vi var jo lidt spændte på om vi mødte nogle campister på vej ned til pladsen når vi skulle op derfra. Heldigvis mødte vi ikke andre, for som før skrevet, der er ikke så meget plads. Prisen for 10 overnatninger incl. strøm 417 euro.

Vi forlod pladsen kl. 08:50 med kurs mod Ingolstadt hvor vi ville overnatte, vi ankom kl. 17:45 efter 554 km. Det er en plads der ligger godt for overnatning, ca. 1km fra motorvejen, og den er meget benyttet af hollændere, jeg vil gætte på der var ca. 100 vogntog der skulle videre næste morgen og 95% var fra Holland. Pladsen koster 33 euro incl. strøm og varmt vand, det var der nu ikke meget af om morgenen med mindre man kalder 16 grader for varmt vand, så prisen skyldes nok den er populær som overnatning på turen ud og hjem.

Næste morgen kl. 08:30 forlod vi Ingolstadt med kurs mod Soltau, vi havde besluttet at køre samme vej hjemad i stedet for over Kassel da vi kunne høre i radioen at der var kø på strækningen mellem Nürnberg - Würzburg og på dele af strækningen mod Hanover. Nogle steder var der så lidt trafik her lørdag at vi hverken kunne se biler foran eller bagved os.

Vi ankom til Scandinavia Camping Paradies kl. 17:45 efter 675 km. Det er en dejlig plads der ligger 500 m fra motorvejen, der er butik, indendørs svømmepøl og restaurant. Prisen var 29 euro incl. strøm og varmt vand, de sanitære bygninger kunne nok trænge til en renovering men var ok.

Den 13. juli kl. 10:15 startede vi fra Soltau og satte kursen mod grænsen hvor vi lige skulle foretage lidt indkøb inden turen hjem. Vi var hjemme i Odder kl.16:50 efter 414 km.

 

Links og adresser:

Auensee

Gustav-Esche-Str. 5
04159 Leipzig Deutschland

Tel:  0341-4651600
Fax: 0341-4651617

 

 

Reithof 2
D-83075 Bad Feilnbach am Wendelstein
Telefon 08066 - 533
Telefax 08066 - 8002

 

Camping Fontanelle
Moniga del Garda
Telefon 0365/502079
Telefax 0365/503324
Vintertelefon 0365/559443
E-mail: info@campingfontanelle.it

 

 

 

AZUR Campingpark Ingolstadt am Auwaldsee
D-85053 Ingolstadt
Tel. (08 41) 9 61 16 16 / Fax (08 41) 9 61 16 17
E-Mail:
ingolstadt@azur-camping.de

 

 

Scandinavia Camping Paradies
29614 Soltau -Oeningen
Telefon 051912293
Telefax 0519119380

 


25-01-2006